Sydhavnsprinsessens svovlerier

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Ondt i opsigelsen...

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Thu, February 09, 2012 19:34:02

KÆÆÆÆÆÆÆÆÆRE trofaste læsere (hvis der er nogle tilbage! *host*),

Hvis I alle sammen lige skraber lidt bussemandsfarvet mug og skimmelsvamp af den røde løber på vej herind, så bliver her snart fint igen på blog-slottet, er jeg sikker på!

Det er sgu længe siden, jeg beklager, og der skal bankes lidt rust af skrivepølserne, but here goes:

(Have mercy!)

For lidt over et år siden spyttede jeg en spådom ud om, at år 2011 ville bliver et latterligt år!

Det kom sgu også sådan nooooogenlunde til at holde stik.

Jeg nævner i flæng en Prince-koncert af cirka 5 minutters varighed, inden en syndflod oversvømmede hele Amager (og jeg SVÆRGER, det ikke var mig, der havde syndet… den dag!).

Der var også den Kongelige Karet, min tro væbner, som ganske ufrivilligt blev udnævnt til Royal Rustvogn i en synshal med FULDkommen følelsesforladte mænd i overalls, og jeg så mig tvunget til at tage en tårevædet afsked med min firhjulede baby… ALENE på grund af en eller anden tåbeligt overdrevet bagatel. Noget med at man skulle medbringe undervognen for at få øsen godkendt, som minimum. *ppffff* Det virkede sgu da for Fred Flintstone!!! What’s the FREAKING problem??

Afløseren af Den Blå Prut (Fred være med den!) er dog fundet. Samme model, dog ti år yngre, men bare ikke med HELT samme charme og sjæl, som den gamle, vel?! Dog har den kassettebåndoptager, så det lugter i det mindste une petit af gammel spand! Og det faktum at den starter hver gang, kan man vel i bund og grund også godt vænne sig til… for det ER ikke spænding, der mangler i mit liv!

For mens 2011 bød på latterligheder, så skal jeg KRAFTPETERVÆLTEMIG da lige love for, at 2012 abso-LUT heller ikke holder sig tilbage vedrørende uddeling af lussinger fra godteposen!

Bedst som man (undertegnede) stadig holdt mental juleferie på job, viste det sig, at det firma, jeg har haft min Royale Røv solidt plantet i de sidste mange år, valgte at trække stikket ud. (Ikke ud af min røv, men sådan på et helt generelt plan! DOH!)

Her er en opsigelse, Sidste mand lukker og slukker! Nå ja, jeg var også på vej væk derfra mange gange alligevel… (Jeg glemte bare at gå! Mindre detalje!)

Og fristes man jo til at lave en scene a’la Sidse Babett-Knudsen i ”Den eneste ene”:

JEG er ikke sådan én man fyrer… jeg er sådan en, der går selv… og det gør jeg nu! Hej hej!”

Jeg er i øvrigt også alligevel PISSEHAMRENDE træt af al den voksenmobning, der foregår i det firma, bare fordi man gentagne bliver taget i at brøle John Mogensen-sange, mens man udfører dagens pligter. Eller skal i krydsforhør, bare fordi man står og fifler med en saks i understellet på et par jeans (mine egne, vel at mærke… og jeg HAVDE dem på!) i endnu et forsøg på at få en genstridig lynlås til at makke ret.

Jeg indrømmer, at jeg i tidens løb muligvis har haft en uansvarlig tilgang til Barry Manilow’s ”Copa Cabana”, men jeg er jo for HELVEDE ikke herre over shuffle-funktionen på iPod’en, som gentagne gange har valgt at sende netop dette nummer til udbasunering!!! (Shuffle-funktion, my ass… MUAHAHAHA I know better!)

WELL, Vi er jo alle i samme lystyacht derinde i firmaet, og jeg/vi er i det mindste ikke opsagt grundet manglende kvalifikationer eller uterlig opførsel… Måske for lidt uterlig opførsel? Naaaah… jeg har en kvindelig chef, så de billeder vil jeg helst have ud af hovedet hurtigst muligt igen! Jeg føler mig overbevist om, at hun har det på samme måde!

Så om fem måneder er jeg en fattigrøv, som skal finde sin plads på bænken (og i hierarkiet) på Mozarts Plads, mens jeg drukner mine sorger i lunken æblesnaps til en tyver fra slum-fakta’en! (Jeg er sikker på, jeg kan vinde sutternes hjerter med en John Mogensen-vise!)

Men indtil videre er jeg trods alt en fattigrøv med indkomst… lidt endnu *træt suk*, så tænk på den stakkels Sydhavnsprinsesse i tårnet, hvis I hører om ledige jobs. Hvis jeg ikke er hjemme, så fang mig på Mozarts Bodega, hvor jeg med tordnende stemmeføring giver min version af ”Nina, kære Nina” igennem nikotin-tågerne… 2012 STINKER!

*bræger ”JEEEEEEEEEEG ER INGEN KRØØØØSUS I DEN STORE FLOTTE STIIIIIIIIIIIIIIIIL…” på vej ud herfra*


  • Comments(6)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Sydhavnsprinsessen Fri, February 10, 2012 08:44:22

Jeg beklager dybt den lange ventetid... men terapi-forløbet, der skulle hjælpe mig over tabet af den gamle Royale vej-fræser varede længere end forventet! (Og det var bare så svært (og ikke mindst tidskrævende) at skrive med spændetrøje på!) HAHAHAHA

Posted by DenFalskePrinsesseAfGlostrup Fri, February 10, 2012 08:31:57

ENDELIG tilbage igen ! Det har jeg ventet på i laaaang tid. Du har lige reddet min (meget) trætte morgen :))) Bliv ved med det :D

Posted by Sydhavnsprinsessen Thu, February 09, 2012 22:06:16

Kære Dronning... Jeg håber du får ret... Jeg er klar til at "fast forwarde" til december nu, for at få det afgjort! smiley

Posted by Glostrupdronningen Thu, February 09, 2012 21:48:08

Hurra og en Royal salut ...... Her er min spådom : til skamme til skamme du vil omkring december 2012 erkende at 2012 slog alle royale rekorder - og takke guder og dronningen for de muligheder der åbnede sig "suk" tillykke med åbningen af dagens bedste grin - bliv ved for satan , jeg er sikker på det er helbredende

Posted by Sydhavnsprinsessen Thu, February 09, 2012 19:59:56

c.p.... Det ER ederrøvme surt med jobbet! hvis jeg var typen, der brugte grimme ord, så var jeg fristet til at kalde det noget gedigent LOOOOOOOORT!!!

En sugar daddy i sydhavnen... ? lyder som noget, der kunne involvere noget kropsligt med tilfældige! Og der er jeg ikke sikker på jeg er endnu...

JO, jeg er faktisk HELT og ALDELES sikker på, jeg IKKE er der endnu! HAHAHAHAHA

Posted by c.p Thu, February 09, 2012 19:45:42

Det var da lige godt utroligt.. Men det er jo også klart, jo længere der er mellem indlæggende desto mere dukker der op ad gangen.

Hvis du ikke gad tage undervognen med holder jeg lidt med synshallen, mest fordi det også er der bremserne sidder.. Men jobbet er eddermanme surt.

Jeg er sikker på du er velkommen på den lokale, om ikke andet kan du vel finde en sugar daddy dernede.