Sydhavnsprinsessens svovlerier

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Kristi Himmmelfadæse nr.1 (part two)

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Wed, May 19, 2010 22:13:47

Fortsættelse:

Da jeg var kommet mig over de første to chok... at jeg:

A) Fandt kosteskabet!

B) Rent faktisk havde hvid gulvsæbe på lager!

…lavede jeg en KILLER sæbe-mix og hældte det særdeles rundhåndet, som jeg jo er, med GIGANTISK selvtilfredshed, ud over hele stuegulvet!

SÅDAN! var jeg sgu godt i gang med operation ”Red Stuegulv”!!!

Da jeg var færdig med at klappe mig selv på skulderen og holde en lang, mental peptalk om, hvor FANDENS handlekraftig, initiativrig og arbejdsom, jeg var, trådte næste fase ud i gulvvask i kraft. skulle der HØNSPETTERSTEJLEMIG skures!!

Jeg vendte igen tilbage til kosteskabet, som tilsyneladende indeholdt OCEANER af ting, jeg ikke ANEDE var overladt til min varetægt (og måske heller ikke burde have været det), og ledte efter en skurebørste. Følte mig HELT sikker på, jeg havde set en på matriklen for et par år siden. Jeg HAR jo trods alt skuret det skide gulv en enkelt gang eller to før...

For at gøre det hele lidt mere muntert i min søgen, begyndte jeg at nynne en gamle børnesang i en lettere, til anledningen, omskrevet udgave:

”Skurebørste, skurebørste, hvooor eeeer duuuu? ”

”Her er jeg (kigger i kosteskab. NIX!), her er jeg (kigger under køkkenvasken. NIX!) *her forlænger jeg så børnesangen* HER er jeg (flår samtlige skabe i køkken op. NIX!) *foruroliget tone kan nu anspores i min sang* HEEER er jeg (kigger under sengen. NIX!) HEEEEEEER er jeg (kigger bag sofaen) *sang antager nu en snert af knurrende panik* HEEEER ER JEG (kigger i kælderrum. NIX!) HEEEEEEEEER EEEEER JEEEEEEEG(Kigger i badeværelset) *og her kigger min tandbørste på mig og synger* HER ER JEG! GODDAG GODDAG GODDAG!!!!”

Angst og panik havde nu et jerngreb i mig.

Jeg kiggede på tandbørsten… jeg kiggede ind på den skvulpende indendørs sæbe-swimmingpool i stuen… jeg bed en negl… jeg kiggede igen på tandbørsten… Altså jeg SKULLE jo KRAFTSØNDERSKUDME finde EN eller anden form for stiv børste at skure det FUCKING LORTE-GULV med, og gerne une petit tjept, men jeg SYNTES måske ligesom, at en, i forvejen, voldsom opgave ikke blev mere overskuelig med udsigten til at skure mit stuegulv med en FORPULET, FREAKING, LATTERLIG tandbørste!!!!

HVORFOR HAR JEG IKKE FOOOOOOOOOOOLK TIL DET HER PIIIIIIIS??????

, men midt i al latterligheden, fik jeg mindet mig selv om min mentale peptalk, hvor handlekraft var kodeordet, og jeg gik resolut ud i køkkenet, for skulle jeg lave comedy ud af gulvvask, så lad der være comedy, men FANDENSTYLTME ikke med en tandbørste…. og greb derfor opvaskerbørsten!

Da Greven ringede klokken LORTE meget senere, end jeg havde annonceret, at jeg ville arrivere til fire kvali-dage i hans selskab, og spurgte til status på ”PBD” og ”PFFT PFFT”, måtte jeg stakåndet, med mobilen en halv meter ud fra kroppen, for ikke enten at perspirere ned i elektronikken eller dyppe dyret i sæbevand, meddele ham, at jeg lå på mine røde knæ og skurede gulv i stue (SAMT hall, for JOOOOW JOOOOW, hvorfor dog ikke FORTSÆTTE idiotien, når nu man er i gang?) med en FUCKING opvaskerbørste, hvortil han blot med smil og forventning i stemmen sagde: ”Jamen, hvornår kommer du så?”

Og så er vi ved det, jeg startede med at skrive…

Skal jeg være egentlig mest bekymret over, at Greven ikke længere bliver overrasket over de tilsyneladende endeløse parader af FULDkommen ÅNDSBOLLEAGTIGE situationer, jeg altid får rodet mig ud i, eller over at min tandbørste synger til mig?

P.S Gulvene blev hammer-labre!

P.P.S. Sko-regel genindført… gældende ALLE!

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Sydhavnsprinsessen Thu, May 20, 2010 13:52:44

Betty.... Nej, men jeg har hentet min gulvskrubbebørste inkl. skaft ude hos Greven, hvor det åbenbart engang har fået forvildet sig ud... Så MÅSKE gulvet får en tur mere...inden året er omme! :D Nu er gulvvask jo pludselig VIRKELIG peace of cake, når man ikke bruger miniature-remedier! Mit stunt svarer jo nærmest til at skulle klippe slotsparkens græs med en negleklipper.... :D

Posted by Betty Thu, May 20, 2010 12:53:37

Ja, jeg har bare ét spørgsmål. Har du fået købt en gulvskrubbe?