Sydhavnsprinsessens svovlerier

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Just another ordinary week at the office….

SpasPosted by Sydhavnsprinsessen Mon, February 07, 2011 12:57:18

Mandag:

Med garn, der ville have lignet kulsort candyfloss, hvis jeg havde stukket en træpind i det, og lidt indtørret havregryn i mundvigen (der muligvis kunne have lignet opkast), bød jeg gæster til ledelsen velkommen denne morgen. Kunne man være så heldig og håbe, at det signalerer:

1) afslappet og uformel atmosfære?

2) at jeg har så travlt, at jeg VIR-kelig ikke har tid til at tage mig af bagateller såsom dårligt hår og madrester i fjæset?

3) en kombination af de to ovenstående??

Og ikke:

4) total underfrankeret, inkompetent afdelings-karklud, der burde købe sig en kam og en hagesmæk og i øvrigt melde sig på kommunen og i frivillighedens navn få sig en værge!

Tirsdag:

Man ved det bliver en HELT speciel dag, når den vigtigste fællesmail inden middag har følgende ordlyd:

Advarsel til alle: Hvis du vil undgå at dit røvhul trækker sig sammen, som et skrumpehoved fra Ecuador og bare gerne vil slippe for et ansigt fortrukket i noget, der ligner et æble, der har ligget i 2,5 år uden opsyn.... så lad være med at spise de smukke, fristende blommer fra frugtkassen…Fy for FANDEN, de er sure!!!”

Personligt ville jeg ønske advarslen var faldet NOGET tidligere, eftersom jeg allerede var blevet lokket i fordærv af blommernes smukke ydre med kæber i total baglås resten af dagen, som følge…

Frugt er farligt!!!

Onsdag:

Irriterer mig grænseløst over, at posten bliver ved med at stjæle de gule postbakker tilbage, jeg har stående på mit kontor, som jeg helt selv har nakket og tiltusket mig på mest lyssky facon over en længere periode… IIIIH… jeg BRUGER dem faktisk, !!!

Torsdag:

Ser mig, midt på formiddagen, nødsaget til at spørge min søster til råds med følgende mail:

”Er kommet på job uden BH, og selvom der ikke er meget at stritte med, så stritter det, der er, ret meget og uhensigtsmæssigt… Tror du pakketape på hver dippedut kan reducere stritteriet, eller kommer det bare til at se herre-mærkeligt ud under T-shirten?”

Fredag:

Trofaste læsere vil vide, at jeg, som hovedregel, kun… ahem hoooost… laver blomster derhjemme, men der KAN jo engang imellem gå lidt koks i rutinerne for selv den bedste eehm… ”gartner”, og man kan dermed pludselig stå i en situation, man ikke har mulighed for at fravælge! (uden at lugte fælt resten af dagen i hvert fald!!)

Derfor starter arbejdsdagen med store brune tanker om, hvorfor det LIGE er, at man skaber et lokum, der er fancy og smalt i afløbet, at det ikke er til at skide på, uden at stå badet i angstens sved over, om det man har lavet var for stor en mundfuld for porcelæns-tronen… (Okay, okay, Pardon…”mundfuld” er måske ikke JUST det mest velvalgte udtryk i denne sammenhæng!!! ) ...om man denne fredag skal være dagens heldige vinder af braun über-fluss, chokolade-tsunami eller blot højt kakaovand i kummen, MED MIIIIIINDRE man selvfølgelig bider over og fordeler hele forestillingen over flere skyl!

Jeg siger bare: Hvad koster det ikke på sigt i tid, vand og penge? (og i psykologhjælp til mig, for at komme mig over mine toilet-traumer)

Overvejer mail til ledelsen!!

  • Comments(9)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post215

Top 3: Latterligheder i uge 3

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Wed, January 19, 2011 09:40:15

Min profeti om, at 2011 bliver latterlig, ser ud til at være godt i gang med at blive opfyldt! (og så kan vi så diskutere, om jeg har spåkone-evner, og bør overveje et karriereskift, eller om det er Dr. Phil’s visdomsord ”What you fear, you create”, der er gældende her… vi kan også lade vær’!)

Hvis uge 3 her er en indikator på, hvordan de kommende uger bliver, så ser det FANNERME godt ud for min forudsigelse. Måske jeg kan afløse ”John ser alt” i ugebladet Hjemmet? (Bortset fra, at jeg IKKE ønsker at se alt… som f.eks Villy Søvndal nøgen eller tv-programmer med Tina Lund, som efter eget udsagn er så heldig, stadig at have sit gode udseende… og DET er jo heldigt, når man lyder underfrankeret og højest sandsynligt lugter af hest!)

Top 3 over latterligheder i uge 3:

1) Har fundet Nutella i køkkenskabet, der er blevet for gammelt!!!

(Hvis man ikke bliver ked af det, når man læser den sætning, så er man et koldt og kynisk menneske! Det er jo ganske enkelt katastrofalt og fuldstændig UHØRT, at en sådan hændelse kan forekomme i Sydhavnspaladset, samtidig med at blomkål, broccoli og gulerødder ligger friskt og struttende og hoverende i køleskabet…)

Der bør, landet over, flages på halv resten af dagen! INTET mindre!

2) Har i morgen udsigt til IGEN at skulle ligge på en briks med 7 akupunktur-nåle i højre røvballe… og MULIGVIS et par bonus-nåle i låret også (er seriøst i tvivl om det er for at give mig følelsen tilbage i overlåret ELLER bare for at give mig følelsen af, at jeg får noget for pengene!!)

Hvorfor kan jeg ikke bare have ganske almindelige dårlige nerver på sådan et helt almindeligt overordnet generelt overført betydende plan? Hvorfor skal jeg partout have dårlige nerver i bogstaveligste forstand koncentreret i ”hvide måge”-området?? *indsæt himmelvendte øjne her*

3) Beautyboxen er blevet indlagt! *indsæt chok-musik her*

Efter i går at have hørt på øsens tørre hosten, der ikke rigtig førte til nogen form for fremdrift what so ever, måtte jeg kaste håndklædet i ringen og beklage min nød til Dansk Autohjælp.

Langhåret Ridder (Prøv at google Neil fra ”The Young Ones”, så har I ham!) med tophue og gul lastbil kom straks til undsætning, men opnåede kun at:

1. blæse 80 liter Pronto ned i motorrummet uden nogen synderlig effekt, samt

2. antænde Pronto og flambere det øverste af motoren med bemærkningen ”Nå, det KAN sgu brænde det lort! Har kun hørt om det… aldrig set det! Hahaha”

Jamen, det redder da VIRKELIG min dag (og spand), at det netop er undertegnede og min firhjulede darling, der kunne give dig denne førstegangs-oplevelse!!! *nifoldigt hurra og salut fra Batteri Sixtus til dig*

Summa Summarum:

Dansk Autohjælp viftede med hvidt viskestykke og opgav den Royale Karet som det værste fugt-tilfælde EVER (KLART at netop min slæde går over i historien, som den mest fugtige i verden!! *suk*) med bonus-bemærkningen ”Den hænger også lidt i bremsen!” (Don’t we all?”) og fem i luk måtte den bugseres på skadestuen, hvor den nu befinder sig og afventer dommen (og jeg afventer regningen… *indsæt hulk her*)

2011 bliver latterlig... trust me!

  • Comments(10)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post213

It's NOT a dick!

SpasPosted by Sydhavnsprinsessen Thu, January 13, 2011 09:06:09


  • Comments(3)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post212

Hvad vejer fødevareministerens hoved?

SpasPosted by Sydhavnsprinsessen Wed, January 12, 2011 15:25:44

Altså, hvad sker der lige for fødevareminister Henrik (Børge) Høegh's hoved???

NOGEN bør tage debatten, og siden ingen andre gør det, så gør JEG!

JAMEN, SE DOG SELV:

Det er jo et gi-GAN-tisk æg, han slæber rundt på!!! Hvis han laver en midterskilning i håret, kan man så kalde det en "ægge-deler"?

Det er jo fanme ligesom, I ved, når man med to fingre kan gøre tekst eller billede mindre på en iPhone... Det er som om, nogen har gjort det med hans ansigt i forhold til hans hovedstørrelse!

Hvis jeg var journalist ville jeg forsøge at afdække, hvorfor hans ansigt/hoved er så mærkeligt!

Er han undfanget i Tjernobyl?
Er han rent faktisk en dværg med et normalt menneskes krop?
Er årsagen indavl a'la Grev Ingolf?

Jeg ved det ikke... men hans hoved er sgu da så abnormt stort, at ikke engang Saturns ringe ville kunne nå rundt om, og det åbner bare op for mange ubesvarede spørgsmål...

Hvor mange garnnøgler skal der til for at strikke en hue til ham? For slet ikke at tale om, hvor mange FÅR, der skal til for at lave garnnøgler nok?
Kan man få pandebånd i hans størrelse?
Og hvad gør sygehusvæsenet, hvis han en dag får brug for en CAT scanning?


Der er jo lagt i ovnen til UENDELIG research!!!

Hvad hvis han en dag skal besøge en byggeplads, og ingen hjelme er store nok... kommer der så en sjakbajs og siger: "Her er en autocamper! Tag den på! Vi har faktisk sikkerhedsregler, der skal overholdes!"

ER hans hoved i virkeligheden et æg, der kan klække når som helst? Spillede han med i filmen "Mars Attacks"? Er han inspirationskilde til hovedfiguren i den nye animationsfilm "Megamind"? KUNNE man sætte en kurv nedenunder ham og bruge ham som luftballon?

Ak, ja, så mange spørgsmål, så få svar, men nu har jeg ihvertfald sat debatten igang!

P.s. Vidste I, at han er den eneste danske minister, der kan ses fra rummet?




  • Comments(8)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post211

Toilet-mysteriet!

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Mon, January 10, 2011 13:26:27

Hver eneste gang jeg har stået i kø til et toilet i enten shoppingcentre, biografer eller andre offentlige steder, så har jeg aldrig nogensinde forstået, hvorfor FANDEN kvinder er så lang tid om at gå på lokum!!! Der er sgu da ikke nogle kvinder, der har så langt røv-garn, at det skal sættes op i en fletning hver gang, for ikke at sovse det til...??!

Tis/tryk, tør, get out! Altså, hvor SVÆRT er det lige?

Jeg mener… hvad helvede er der at lave alene på et ucharmerende, dårligt belyst, nasset offentligt toilet uden spejl, hvor alle kan høre alt, og som jeg tydeligvis overhovedet ikke er indviet i, siden jeg bare kan gå ind, bestråle kummen og (afhængig af, hvor stramme bukser, jeg har på den pågældende dag) komme ud max et minut senere *TADAAAAAH* klar til håndvask! Hvor lang tid kan det da TA’?????

Jeg forstår det ikke!!!

Glostrupdronningen og undertegnede stod netop og vendte emnet, mens vi stod i en konstant voksende toiletkø på Fisketorvet i lørdags, og kom måske lidt nærmere et svar, efter at det endelig var blevet vores tur til at svinge røven i sædet…so to speak!

Dronningen blev først færdig, og jeg fik så (naturligvis) hånligt, og med slet skjult sarkasme, kastet sætningen ”Jeg FORSTÅR bare ikke det kan tage så lang tid!” lige i sylten, da jeg endelig kom ud!

Men det prellede af, for jeg havde set lyset, og forstod nu, hvad ÉN af grundene kunne være, nemlig:

Jeg kunne ikke finde enden på røvrullen!!!

Så sidder man (jeg) der, foroverbøjet med sine (mine) jeans nede om anklerne, med fødderne i ballerina-position helt oppe på tåneglene, for at intet skal røre gulvet, i et lille rum, som i forvejen lugter af muggen mormor-røv, og med en hånd længere oppe i en papir-tromle, end den hånd, Ole Henriksen permanent må have siddende, for altid at se så TOP happy ud, uret tikker og man (jeg) svinger og drejer rullen mere og mere febrilsk frem og tilbage, som var man deltager i freaking Lykkehjulet med udsigt til en plaid, hvis man finder den løse ende! OG MAN KAN BAAAAARE IKKE FINDE DET SKIDE ENDESTYKKE!!!

Til sidst kradser man så i ren frustration midt på den nedre del af rullen, der er synlig, til det ligner ”Origami gone seriously wrong”, og sidder så tilbage med sønder-flænset, dårligt to-lags røvrulle-konfetti (hvilket de næste 46 kvinder så OGSÅ vil få glæde af!)

Derfor var JEG lang tid om det!!! (og det er jo selvfølgelig en HELT lovlig og legal årsag/undskyldning)

Glostrupdronningen kunne derimod berette om et toilet med vindue og tilhørende kanal-udsigt, hvilket muligvis også kunne være en mulighed ud i toiletopholds-forlængelser, midt i udtømnings-processen… men altså for fanden…

Bliv nu bare FÆRDIGE på de lokummer, Do Your Thing God Damn It, så vi andre i køen kan komme til! Det er kraftedme da ikke for SJOV, vi hænger ud dér i lokums-odør’en og inhalerer ukendte ejeres metan-siverter, og hvor det udelukkende handler om, at komme så hurtigt ud som muligt igen!

Hvorfor er vi få kvinder, der har fattet det faktum?

Og hvis der er andre mulige årsager til, at kvinder er uliiiiiiiiiiiiiiiiideligt langsomme ud i toilet-besøg, så spyt dem ud i kommentar-boksen, for jeg VED, der må være meget mere gemt og endnu usagt i denne sag!

  • Comments(9)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post210

Hips don't lie!

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Wed, January 05, 2011 12:43:26

… Ad helvedes TAK, Shakira, for at minde mig om det nu, hvor jeg netop har haft et kæmpe opgør med mine hofter, som nægtede at forholde sig i ro, da radioen spillede Dr. Hook med ”Sexy eyes”…

Hvad sker der lige??? Jeg har jo de sygeste hofter! De er sgu da gået FULDkommen i stykker! Hjælp! GØR DOG NOGET, NOGEN!!!!

Vil de gå i spagat? HA! Naaaarj nej!

Vil de se pæne ud med et bælte løst og henkastet hængende på dem? NOPE!

Kan de vrikke sexet i samarbejde med røv og stænger og give illusion af modelagtig catwalk? ØØØH Nitte her også!

Kan de betjene en hulahopring og holde den kørende i mere end 1½ sekund? NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!!!!

Men vugge og vride sig kælent og lokkende til tonerne af en 170-årig mand med klap for øjet og Crocodile Dundee-hat, DET kan de satanedme finde ud af!

Jeg vil opereres NUUUUU!!!!

  • Comments(7)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post209

2011...Hit me!

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Tue, January 04, 2011 10:27:18

Den allerførste morgen i 2011 bød på morgenvækning af herpes-feen og *voila* forkølelsessår i mundvigen og på allerførste arbejdsdag i ditto skulle jeg udsættes for så makabert fund af uidentificeret frugt-lig med blå mohair-pels i min skrivebordsskuffe, at det seriøst lignede noget, politiet skulle involveres i… Min skuffe stinker stadig her dagen derpå noget så vederstyggeligt trods fjernelse af lig og efterfølgende afvaskning, at kollegerne bærer beskyttelsesdragter med indbygget gasmaske, når de frekventerer mit kontor.

Da frugt bliver flydende i forrådnelsesprocessen, inden det tørrer HELT ind, har skuffebunden nu en permanent rand af råd, som jeg just overvejede at tegne op med hvidt rette-tape, bare for at få det til at ligne ”A real crime-scene”, inden jeg, under krydsforhør, retter en skarp arkitektlampe i krydderen på samtlige kolleger, for at finde ud af, hvem FANDEN der gemmer frugt i mine skuffer (Selvfølgelig kun for at dække over, at undertegnede ikke blot er skyldig i mord, men også i at hamstre frugt! Schhy!)

*suk* Hvor TRIST et liv har man lige, når man seriøst overvejer at lave et CSI-scenarie i bunden af en skuffe?

2011 bliver latterlig! Kan I mærke det?

*stirrer ud i luften med det samme tomme, trætte blik, jeg får, når min mor igen siger "Jamen, han ER da charmerende!!" om Hansi Hinterseer*

  • Comments(6)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post208

Top 5 over mentalt udfordrende hændelser!

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Sat, September 11, 2010 01:22:31

Som OM at min nye tilværelse uden Greven ikke føles VEL udfordrende nok i disse tider... men nej nej, det er SKVALDHYLEME ikke nok! Jeg SKAL åbenbart udfordres lidt ekstra i disse dage!!

Uanset om det er en eller anden fucking amatør-buddhist, der sidder et sted og sprayer dårlig karma og vibes ud, som landmænd spreder gylle i Sædballe og jeg tilfældigvis står kronisk liiiige i "skud-linien", ELLER det blot drejer sig om tilfældighedernes spil, så må der under alle omstændigheder godt lige skrues HULENS alvorligt ned for Happy Hour angående latterlige hændelser, jeg skal udsættes for!!!!

Måske sker det hele, for at skabe en tryg stemning for mig.... for at give mig en fornemmelse af, at AAAALT nu igen bliver som i de goooooooooode gamle dage, hvor kaos for alvor var min "partner in crime"....Altså: Et HELVEDE!!! *Indsæt dommedags-musik her* Anyway... det kommer jo jer læsere til gode, så her er:

Top 5 over 5 dages mentalt udfordrende hændelser!

1) Mandag aften kaldte min guddatter mig for "manden"!! (Måske ser jeg hende for lidt, måske er hun senil dement i en alder af 2 år, måske er det ved at være tid til at blege det overskæg igen!)


2) Tirsdag lykkedes det mig at køre for langt med bussen, og måtte gå tilbage, trods det faktum, at jeg har trykket stop og stået af ved samme stoppested i over otte år.

Måske skyldes denne fadæse, at jeg kom lidt uheldigt fra start, da jeg allerede ved påstigning brillierede med fumlende fremvisning af buskort, OG samtidig lavede det klassiske trick: at hive to tamponer med op fra dybet!

Til alt held benytter jeg p.t. nogle, der har ekstremt farverig indpakning, og som i farten (for svagtseende og...ehm...andre blinde) KUNNE forveksles med Candy-bars.
Overvejede et split-sekund at dele dem ud til de nærmeste medpassagerer, i et panisk forsøg på at sænke pinligheds-faktoren, men valgte i stedet, på den der fortrolige "det bliver mellem os"-måde, at hviske "chokolade" til buschaufføren, i en synkron kombination af et blink, et hurtigt rynk med næsen og et let "No big deal"-træk på skulderen, hvorefter jeg moste stængerne ned i tasken igen og på allerbedste mormor SLASH filer på sav-facon, nynnede, anstrengt men højlydt, ned igennem bussen, for VIRKELIG...kun at opnå en understregning af, at det IKKE var candy-bars, jeg lige havde jongleret med.

"Og Oscar'en for årets bedste overspillede rolle går til......" *Indsæt lyden af et øv-horn her*


3) Onsdag driblede jeg ned til dyrehandleren, hvor jeg blev mødt af Sydhavns-Stewart på speed, som udover sit andet fuldtidsjob (daglig indtagelse af to kasser guldøl), havde fået lov til at hjælpe lidt til i biksen, og derfor PLUDSELIG (som i VOLIA og VUPTI!) var transmogriffet om til at være katte-eksperten over alle katte-eksperter... ihvertfald i hans lille humleduftende verden!

Jeg har ikke mere end blot NETOP lokaliseret kattemads-hylden (på de knap 4 kvadratmeters butik), før hans mundtøj kørte som en Gatling-gun in action:

"ErDeUdeEllerInde ErDeLanghåredeEllerKorthårede UngeEllerGamle TykkeEllerTynde HarDeProblemerMedEndetarmen (???) SlåsDe GiverDeDenGas ØrlerDeHår DeErSguKæreDeDyr (her savnede jeg faktisk en herrebøvs! Det ville have passet RIGHT in!) JegTrorSguDuSkalVælgeDette!", hvorefter han stolt peger på en sæk (som IKKE var mig i dette tilfælde), uden at jeg rent faktisk har fået et ord indført under ord-angrebet.

Forholdsvis målløs får jeg muligvis ødelagt den (Læs: hans) gode stemning ved at pege på den ti kilos pose, jeg rent faktisk VED, jeg skal have. (og som i øvrigt havde et stort shiny-gult 100 kroners rabatmærke på...KATJIIIIIING...tillykke til miiiiiiig!) Han gav dog ikke op, og startede en ny ord-salve:

"HvordanOpbevarerDuMaden StårDetIPosenEllerIEnSpandMedLåg DetSkalVæreSpandMedLåg PosenErNogetLort SpandMedLågErDetEnesteRigtige OgSpandMedLågFølgerMedIDenneUge", for derefter at forsvinde ud bagved.

Her bed jeg mig imaginært i knoerne og tænkte "sig spand med låg en gang til og jeg skridt-prygler dig til valnødderne knækker!"

Frem kom en MONSTER-spand (MED låg), som Amin Jensen ville kunne BO i og på et nanosekund var ti kilos sækken tømt i spanden og Karsten Klaphat lignede en, der havde lyst til at råbe "TA-DAAAAAAAAAAH!", da han kiggede op, efter at have klasket låget fast.

Jeg drejede om på hælen, forholdt mig rolig og betalte, mens jeg gentagne gange beroligende sagde "numensas" indeni mig selv, for ikke at høre på hans:

"ErDeLoppeBehandlede GiverDuDemVådMad HarDuPrøvetDisse HvadMedLegetøj FiskestangHoppeboldActionMus (???) kanintunnel" (Måske mente han Canine Tunnel? Man kan ikke vide det!)

Jeg greb badekarret (med låg) og prøvede (uden overvældende succes) at løbe ud af etablissementet. Halvt ude af døren på trappen op til friheden, blev der råbt:

"HVADFORNOGETKATTEGRUSBRUGERDU? DETDERKLUMPER? VIHARKATTEGRUSMEDSMÅOGSTOREPERLER..."

Jeg fortsatte blot min flugt, og bliver nu nødt til at købe lejligheden ved siden af, for at få plads til...... FUCKING STOR SPAND MED LÅG!!!

4) Torsdag nåede jeg (som nogle af jer allerede har læst på facebook) at svovle, panikke, få hysterisk anfald, få (endnu flere) grå hår, semi-flæbe, udføre skrige-terapi, smadre en negl og næsten knække en nøgle i desperation...inden jeg opdagede, jeg ikke stod ved min egen opgang!


5) Fredag morgen blev der pakket til weekend-trip, og sad hele dagen på job og havde den der irriterende sneaky fornemmelse af at have glemt noget vigtigt (hvilket jo er en FULDkommen absurd tanke), men eftersom rejsen skulle foretages direkte fra arbejde af, var det ligesom omsonst at bruge dyrebar tid på at spekulere i det.

Glostrupdronningen fik da også trøstende meldt ud at "ligegyldigt hvad du har glemt, så kan du jo altid bare låne det af mor...." Der blev lidt stille efter den sætning, mens Miss lots-of-Brain-Capacity her grublede, hvorefter jeg dej-bleg i ansigtet hviskede "PLEASE, lad det ikke være trusser!"

WHAT A CLIFFHANGER, EY FOLKS???! :D And what a FREAKING week!!

Håber Fyn har god karma i overload til mig... Jeg trænger i DEN grad!

  • Comments(7)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post207
« PreviousNext »