Sydhavnsprinsessens svovlerier

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Top 3: Latterligheder i uge 3

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Wed, January 19, 2011 09:40:15

Min profeti om, at 2011 bliver latterlig, ser ud til at være godt i gang med at blive opfyldt! (og så kan vi så diskutere, om jeg har spåkone-evner, og bør overveje et karriereskift, eller om det er Dr. Phil’s visdomsord ”What you fear, you create”, der er gældende her… vi kan også lade vær’!)

Hvis uge 3 her er en indikator på, hvordan de kommende uger bliver, så ser det FANNERME godt ud for min forudsigelse. Måske jeg kan afløse ”John ser alt” i ugebladet Hjemmet? (Bortset fra, at jeg IKKE ønsker at se alt… som f.eks Villy Søvndal nøgen eller tv-programmer med Tina Lund, som efter eget udsagn er så heldig, stadig at have sit gode udseende… og DET er jo heldigt, når man lyder underfrankeret og højest sandsynligt lugter af hest!)

Top 3 over latterligheder i uge 3:

1) Har fundet Nutella i køkkenskabet, der er blevet for gammelt!!!

(Hvis man ikke bliver ked af det, når man læser den sætning, så er man et koldt og kynisk menneske! Det er jo ganske enkelt katastrofalt og fuldstændig UHØRT, at en sådan hændelse kan forekomme i Sydhavnspaladset, samtidig med at blomkål, broccoli og gulerødder ligger friskt og struttende og hoverende i køleskabet…)

Der bør, landet over, flages på halv resten af dagen! INTET mindre!

2) Har i morgen udsigt til IGEN at skulle ligge på en briks med 7 akupunktur-nåle i højre røvballe… og MULIGVIS et par bonus-nåle i låret også (er seriøst i tvivl om det er for at give mig følelsen tilbage i overlåret ELLER bare for at give mig følelsen af, at jeg får noget for pengene!!)

Hvorfor kan jeg ikke bare have ganske almindelige dårlige nerver på sådan et helt almindeligt overordnet generelt overført betydende plan? Hvorfor skal jeg partout have dårlige nerver i bogstaveligste forstand koncentreret i ”hvide måge”-området?? *indsæt himmelvendte øjne her*

3) Beautyboxen er blevet indlagt! *indsæt chok-musik her*

Efter i går at have hørt på øsens tørre hosten, der ikke rigtig førte til nogen form for fremdrift what so ever, måtte jeg kaste håndklædet i ringen og beklage min nød til Dansk Autohjælp.

Langhåret Ridder (Prøv at google Neil fra ”The Young Ones”, så har I ham!) med tophue og gul lastbil kom straks til undsætning, men opnåede kun at:

1. blæse 80 liter Pronto ned i motorrummet uden nogen synderlig effekt, samt

2. antænde Pronto og flambere det øverste af motoren med bemærkningen ”Nå, det KAN sgu brænde det lort! Har kun hørt om det… aldrig set det! Hahaha”

Jamen, det redder da VIRKELIG min dag (og spand), at det netop er undertegnede og min firhjulede darling, der kunne give dig denne førstegangs-oplevelse!!! *nifoldigt hurra og salut fra Batteri Sixtus til dig*

Summa Summarum:

Dansk Autohjælp viftede med hvidt viskestykke og opgav den Royale Karet som det værste fugt-tilfælde EVER (KLART at netop min slæde går over i historien, som den mest fugtige i verden!! *suk*) med bonus-bemærkningen ”Den hænger også lidt i bremsen!” (Don’t we all?”) og fem i luk måtte den bugseres på skadestuen, hvor den nu befinder sig og afventer dommen (og jeg afventer regningen… *indsæt hulk her*)

2011 bliver latterlig... trust me!

  • Comments(10)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post213