Sydhavnsprinsessens svovlerier

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Rhodos on the rocks! (Vol.1)

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Thu, September 25, 2008 21:06:43

skal jeg ellers LIGE love for, man kom hjem fra ferie og blev kastet DIREKTE ind i hverdagen og arbejdslivet igen cirka 3 minutter efter man landede og atter havde sydhavnsk jord under fødderne!

For HEV'LØØØØØD, det er jo lige til at få FREAKING nederen over, efter en uge i det græske øhav med 30 graders varme, sol på skyfri himmel og lækker middelhavsstrand! Snak LIGE om en "after vacation-blues"!!

Well, lad mig glemme den røvsyge hverdag lidt og gennemgå sidste uges ferie i sydens sol!

Søndag: Grev von Herlev og jeg landede, blev stuvet sammen i flybus for at blive kørt ca. tyve meter (!!!!) til mølædt græsk ankomsthal fra Grauballemanden's tid og nåede frem til hotellet tids nok til at slikke dagens sidste sol ved pool-området, mens vi sammen hadede latterligt larmende børn i vand indædt, hvorefter vi gik amok i tzatziki, feta og hvidløgsbrød på hotellets restaurant, og jeg afrundede aftenen med at tænde en smøg i medvind og sætte ild til mit eget garn!!! Så var ferien ligesom igang med vanlig stil!

Mandag: Vi kastede faktor lort på vores blege kroppe og skred ned på stranden, betalte en lille formue for bekvemme solvogne (OG egen parasol), indtil aften-sulten trådte ind og vi begav os ind til Rhodos gamle mur-indpakkede bydel.

Tirsdag: Vi kastede faktor lort på vores blege kroppe og skred ned på stranden, betalte en lille formue for bekvemme solvogne (OG egen parasol), udtænkte strategier for, hvordan vi kunne lukke spalten på højtråbende strand-sælger, som kontinuerligt brægede "DÅÅÅÅÅNUUUUUUTS, MEEEEELUUUUUUUUUUUUUUN, FREEEESH DÅÅÅNUUUUUTS" i tidsrummet 10-13, inden aften-sulten trådte ind og FULDstændig inkompetent receptionist fortalte os, at der IKKE var andre byer på Rhodos end Rhodos gamle og nye bydel! KLART! Vi tog så ind og udforskede den nye bydel, som var noget nær lige så SATANS charmerende som Ole Thestrup i Borat-badedragt!

Onsdag: Vi kastede faktor lort på vores blege kroppe og begyndte at spekulere over, om faktoren var for høj, siden vi endnu ikke havde fået en lækkerbrun farve, skred på stranden og betalte en lille formue til solvogn SLASH parasol-mafioso, overvejede personligt at strangulere donut-sælger og forsøgte ikke at kaste op over blegfede kvinder over 80, der konstant lå på bænken hos den græske strand-massør, som jeg døbte Klammas og blev æltet i WAY TO MUCH flæsk, inden aften-sulten trådte ind og vi blev enige om at trodse debil receptionist's udmelding om manglende byer på øen, og begav os adventure-agtigt modsat Rhodos by og endte i *SURPRIIIISE* en anden lille by, hvor vi indtog en taverna!

Torsdag: Vi kastede i protest over manglende brunhed mindre faktor på vores kroppe, skred på stranden, betalte mafioso, kastede forbandelser over donut/melon-spassernarrøv, kvalmede over Klammas, og fik ENDELIG en del farve på huden, inden aften-sulten trådte ind og vi igen indtog Rhodos super-smukke gamle bydel, som vi slet ikke blev færdige med første aften!

Fredag: Vi overvejede at droppe faktor-creme helt, men fornuften tog alligevel over, og vi skred på stranden indsmurt...blablabla...og endte igen-igen i Rhodos gamle bydel, hvor vi ledte efter nye tavernaer langt væk fra "the streets of tourist-hell".

Lørdag: Solen gemte sig bag et skylag så vi lejede en Nissan Micra cabriolet (JA, sådan en findes!!!!) og så startede vi tour de Rhodos i åben automobil og kørte øen tynd, for i det mindste at kunne sige, at vi havde set på andet end hinanden, strand og Rhodos by. Da dagen var omme havde vi set mange små fantastiske strand- og bjergbyer, som ifølge KOMPLET brainless receptionist slet ikke fandtes på øen, adskillige borg-ruiner og eklatante mængder af fritgående geder! Om aftenen pakkede vi vores ting, mens vi forsøgte at forstå, hvor FANDEN I HELVEDE ugen var blevet af!

Søndag: Byebye donut-sælger, Klammas, mafioso og underfrankeret receptionist, hello bus-helvede, check-in og Thomas Cook airlines i tydeligvis nyere og en tand mere moderne afgangshal, selvom man kan undre sig LÆNGE over, at græsk lufthavnspersonale STADIG forsøger at få det hele til at glide gelinde med ÉN person-scannings-bipper-dims til 80.000 afrejsende turister! GOD DAMN IT ALTSÅÅÅÅÅRRRH, kan det komme bag på NOGEN SOM HELST DERNEDE, at Rhodos er et velbesøgt turistmål??????? (Vi afleverede iøvrigt øen til Glostrupdronningen og prinsgemalen, som ankom netop som vi tog afsted!)

Søndag sen eftermiddag: kufferter inden for Sydhavnspaladsets døre, to hofkræ FULDKOMMEN ekstatiske over gensyn med deres savnede ejer og Greven, total træthedskollaps af Sydhavnsprinsesse og Herlev-greve plus en mindre depression over igen at være hjemme i kolde efterårs-Danmark! *dybt Royalt suk*

En af de nærmeste dage poster jeg de, i forrige indlæg, nævnte paparazzi-billeder, da jeg selvfølgelig kronisk havde en emsig, KAMPirriterende og nærgående fotograf i røven af mig hele ferien igennem! Men jeg synes, jeg håndterede det flot og professionelt.

Vurder selv i næste og sidste afsnit af "Rhodos on the rocks".

  • Comments(10)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post192