Sydhavnsprinsessens svovlerier

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Så sig dog TAK!

SpasPosted by Sydhavnsprinsessen Sun, July 13, 2008 18:14:20

Komplimenter.... hvor svære kan de være at tage imod altså!!?

For mit vedkommende kan det være ret svært, skal jeg LIGE hilse at sige!
Misforstå mig ikke! Komplimenter er superdejlige at få. For fanden, de kan jo redde en hel dag! Men fakta er, at jeg er et KOMPLET tågehorn til at rette ryggen, smile og sige noget så simpelt som "TAK!"

Bliver for det meste blot FULDstændig forfjamsket på den der "Who...? ME??"-måde efterfulgt af en glødende tomat-kulør i krydderen og jeg skal VIRKELIG lægge bånd på mig selv, for ikke at valse rundt i ujævne cirkler og messe "Åhnejåhnejåhnej, nogensagdenogetpænt! Hvadgørjeghvadgørjeghvadgørjeg?!"

Det SKAL jeg altså bare blive bedre til!

Jeg mener... ligegyldigt hvad afsender har til hensigt med komplimentet, jamen så må man da som UDgangspunkt gå ud fra, at vedkommende mener det, og selvom det ikke skulle være tilfældet, så kan man vel stadigvæk bare sige "Tak!" alligevel (og så eventuelt vrænge ansigt på vej væk!)

OGSÅ selvom de seneste søde ord, jeg har modtaget, var for en times tid siden, hvor jeg kom valsende henover den velsignede Mozarts plads, da et "FANNERME EN GOD RØV I DE SKO DÉR!" gjaldede henover pladsen og ramte mig lige i nakken!

Det var så et charme-træk fra den lokale stodder-gruppe, der kronisk er klæbet til pladsens bænke med lunkne elefantbajere i hobetal!

Jeg TROR nok, det var en slags kompliment...er stadig ikke helt sikker! Er sgu ærlig talt lidt rusten ud i fuldebøtte-jargon'en! Men jeg drejede hovedet, sendte et colgatesmil med et dertilhørende "blink-blink", hvorefter stodderne jublede, og det kan godt være, jeg muligvis er helt forkert på den, men det virkede som om, jeg reddede DERES dag, kompliment eller ej!

  • Comments(16)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post178