Sydhavnsprinsessens svovlerier

Sydhavnsprinsessens svovlerier

Advarsel!

Afhængighed af denne blog KAN forekomme og forurenet sprogbrug VIL blive benyttet!

Nytårstalen

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Wed, January 02, 2013 15:55:49

2012 er strøget og var på alle måder et typisk år, lige i prinsessens dramatiske ånd.

Året lagde hårdt ud med at tromle en opsigelse henover mig, og jeg forberedte mig mentalt til at mænge mig med pøblen på Mozarts plads, kæmpe om den bedste bænk og slås for den sidste tår varme æblesnaps fra Slumfaktaen. (Det nåede jeg så aldrig, men… jeg var SATANEDME klar!)

Derefter startede lavinen af masse-selvmord i mit hjem. Død og ødelæggelse UD over det hele. Det er åbenbart det, min freaking defekte karma, kan finde ud af at tiltrække!

Først selvdestruerede min computer, og stod ikke til at redde. Dernæst slukkede Dae Woo’en, min tro væbner, for sugeevnen. Så druknede opvaskemaskinen sig selv, udåndede praktisk talt i mine arme, og lillejuleaften valgte mit køleskab så at eksplodere i en regn af freon klokken kvart i Ris a’la mandes-forberedelse. JEEEEEEEEEEEZUZ!!!!!! Og så taler vi SLET ikke om de 5 kilo, jeg kort forinden måtte kaste i røven af kareten! (men er den kraftedme også… stadig en gammel spand! *suk*)

TAK 2012, for i det mindste at lade min ovn overleve dig!

Men lad os ikke dvæle ved det gamle. NÆÆÆÆÆ, lad os se frem mod alt det lort 2013 kan byde på, og det starter PISSE-godt!

I løbet af årets første dag, kastede 2013 bogstaveligt talt en smagsprøve i hovedet af mig, og lagde dermed ligesom stilen for, hvilke latterligheder, jeg skal kæmpe med i de kommende 12 måneder. I form af verdens største, ildrøde horn, nøje placeret lige midt mellem øjnene, har 2013 valgt at pisse mig velkommen!

Og er det man griber en megafon og bræger ”THANK GOD for pandehår”… hvis det ikke lige var fordi, hornet deler det på midten the topkiksede røvballegardin-way! (Krystle Carrington, go home!)

Der er jo KRAFTedme ikke engang plads til mig og Kilimanjaro i øsen med mindre jeg har sideruden rullet ned! Forholdsvist svært at køre forsvarligt, når man konstant skal kigge til venstre.

Det er nu ikke så meget det, at CPH Airport har omdirigeret al lufttrafik, for ikke at komme i karambolage med min ulmende vulkan, men det er KRAFTSPILME pisseirriterende med alle de bjergbestigere, der konstant kommer farende i fuldt udstyrs-shit! Det er SATME privat område det her, Bjerggeder!

Er der nye regler for Sydhavns-beboere, jeg ikke er blevet indviet i, eller hvad? Hvis man ikke er en bums, så skal man som FUCKING minimum have en?

Det eneste gode ved lanternen er, at den har taget fokus fra den busser, jeg uforvarende havde siddende i næsebors-kanten, mens jeg daskede rundt i Fields (og koncentrerede mig om ikke at prikke øjnene ud på folk med skyskraberen, alt imens jeg overvejede titlen "Mit liv som enhjørning" til en evt. biografi!)

TAK 2013! Du bliver et LORTE-år! Jeg kan mærke det!!! (LIGE mellem øjnene!)

  • Comments(3)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post224

I need my shiiiiiit!

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Tue, February 14, 2012 21:48:10

Nu ligger landet sådan, at jeg går med flytteplaner... ja, altså ikke MIG personligt, for fanden! NÆH NEJ kære læser, den dag jeg fraflytter Sydhavnen, bliver det kraftsparkemig i en etværelses med låg! (med mindre jeg får tilbudt udsigt til havet, Eiffel-tårnet eller George Clooney inden!)

(Mon man egentlig kan få en toværelses med låg? og spir? og øl-kælder? På den anden side... det er måske også lidt plads-frådseri. JEG kommer jo ikke til at opleve glæden ved den ekstra plads, når jeg endelig når dertil... måske FYLDER jeg en toværelses til den tid, hvem ved?! WELL... den tid den sorg!)

NÆÆÆÆÆH, ser I, Slotsforvaltningen har bestemt, at Blog-slottet trænger til en omfattende renovering SLASH make over. Noget med nye gardiner, back up, nogle koder, der skal skrives om og ikke mindst flytning til en surfer... (eller var det server?) som rent faktisk er fra dette århundrede.

Og dette skriver jeg, mens jeg forsøger at ligne en, der rent faktisk FORSTÅR det hun lige har skrevet, men mit tomme blik afslører, at jeg fatter HAT og bjælde! Hvad angår slots-lokaliteterne, så jeg er bare en papegøje, der gentager det, de kloge har sagt og nikker og spørger, hvor jeg skal skrive under!

Men jeg forstår VIGTIGHEDEN af, at en server er fra dette århundrede. (Mellem os, så forstår jeg faktisk på INGEN måde hvorfor, men jeg forstår, det er MUY importante… og DET er det vigtigste!)

Nå, men det er jo heldigt at slotsforvaltningen består af Kronprinsen, som er intet mindre end et IT-geni. Vi holdt planlægnings-møde forleden og jeg er i FULDkommen trygge hænder......HVIS det altså ikke lige var for en forvirret one.com-kundeservice-chat-konsulent-filejs, som Geniet kontaktede på mine vegne, for at få alle mine postede indlæg ud i samlet flok (dækket ind under, at jeg var helt vild efter en back up af mit shit)

Service-chat-seancen sluttede således:

Søges: Kompetent one.com-service-chat-support-starut, der har styr på det hele, og som siger: "Så gerne, her er en fil med dit shit! Ellers andet?", og så siger jeg et eller andet helt vildt friskt som "Can you FIL it?", hvorefter vi ping pong’er lidt comedy frem og tilbage, og griiiiiiner og griner, og så viser det sig, at han er helt uovertruffen lækker, og bare se mig IRL, fordi jeg virker så sød og sjov, og bjergtager ham med min usammenlignelige charme og personlighed, og så… *jorden kalder prinsessen* OKAY OKAY OKAY!!! Bare en der kan stikke mig den latterlige fil så!!!

Haves: Forvirret stodder/chat-robot (wtf is Nilkant?), der ikke ved, hvad dato det er! Idiot!

H-V-O-R-F-O-R kan det ikke bare være lige så nemt som at lave kontinuerligt overtræk på kontoen, at tælle til 2, at klø sig i røven?

  • Comments(5)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post220

Ondt i opsigelsen...

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Thu, February 09, 2012 19:34:02

KÆÆÆÆÆÆÆÆÆRE trofaste læsere (hvis der er nogle tilbage! *host*),

Hvis I alle sammen lige skraber lidt bussemandsfarvet mug og skimmelsvamp af den røde løber på vej herind, så bliver her snart fint igen på blog-slottet, er jeg sikker på!

Det er sgu længe siden, jeg beklager, og der skal bankes lidt rust af skrivepølserne, but here goes:

(Have mercy!)

For lidt over et år siden spyttede jeg en spådom ud om, at år 2011 ville bliver et latterligt år!

Det kom sgu også sådan nooooogenlunde til at holde stik.

Jeg nævner i flæng en Prince-koncert af cirka 5 minutters varighed, inden en syndflod oversvømmede hele Amager (og jeg SVÆRGER, det ikke var mig, der havde syndet… den dag!).

Der var også den Kongelige Karet, min tro væbner, som ganske ufrivilligt blev udnævnt til Royal Rustvogn i en synshal med FULDkommen følelsesforladte mænd i overalls, og jeg så mig tvunget til at tage en tårevædet afsked med min firhjulede baby… ALENE på grund af en eller anden tåbeligt overdrevet bagatel. Noget med at man skulle medbringe undervognen for at få øsen godkendt, som minimum. *ppffff* Det virkede sgu da for Fred Flintstone!!! What’s the FREAKING problem??

Afløseren af Den Blå Prut (Fred være med den!) er dog fundet. Samme model, dog ti år yngre, men bare ikke med HELT samme charme og sjæl, som den gamle, vel?! Dog har den kassettebåndoptager, så det lugter i det mindste une petit af gammel spand! Og det faktum at den starter hver gang, kan man vel i bund og grund også godt vænne sig til… for det ER ikke spænding, der mangler i mit liv!

For mens 2011 bød på latterligheder, så skal jeg KRAFTPETERVÆLTEMIG da lige love for, at 2012 abso-LUT heller ikke holder sig tilbage vedrørende uddeling af lussinger fra godteposen!

Bedst som man (undertegnede) stadig holdt mental juleferie på job, viste det sig, at det firma, jeg har haft min Royale Røv solidt plantet i de sidste mange år, valgte at trække stikket ud. (Ikke ud af min røv, men sådan på et helt generelt plan! DOH!)

Her er en opsigelse, Sidste mand lukker og slukker! Nå ja, jeg var også på vej væk derfra mange gange alligevel… (Jeg glemte bare at gå! Mindre detalje!)

Og fristes man jo til at lave en scene a’la Sidse Babett-Knudsen i ”Den eneste ene”:

JEG er ikke sådan én man fyrer… jeg er sådan en, der går selv… og det gør jeg nu! Hej hej!”

Jeg er i øvrigt også alligevel PISSEHAMRENDE træt af al den voksenmobning, der foregår i det firma, bare fordi man gentagne bliver taget i at brøle John Mogensen-sange, mens man udfører dagens pligter. Eller skal i krydsforhør, bare fordi man står og fifler med en saks i understellet på et par jeans (mine egne, vel at mærke… og jeg HAVDE dem på!) i endnu et forsøg på at få en genstridig lynlås til at makke ret.

Jeg indrømmer, at jeg i tidens løb muligvis har haft en uansvarlig tilgang til Barry Manilow’s ”Copa Cabana”, men jeg er jo for HELVEDE ikke herre over shuffle-funktionen på iPod’en, som gentagne gange har valgt at sende netop dette nummer til udbasunering!!! (Shuffle-funktion, my ass… MUAHAHAHA I know better!)

WELL, Vi er jo alle i samme lystyacht derinde i firmaet, og jeg/vi er i det mindste ikke opsagt grundet manglende kvalifikationer eller uterlig opførsel… Måske for lidt uterlig opførsel? Naaaah… jeg har en kvindelig chef, så de billeder vil jeg helst have ud af hovedet hurtigst muligt igen! Jeg føler mig overbevist om, at hun har det på samme måde!

Så om fem måneder er jeg en fattigrøv, som skal finde sin plads på bænken (og i hierarkiet) på Mozarts Plads, mens jeg drukner mine sorger i lunken æblesnaps til en tyver fra slum-fakta’en! (Jeg er sikker på, jeg kan vinde sutternes hjerter med en John Mogensen-vise!)

Men indtil videre er jeg trods alt en fattigrøv med indkomst… lidt endnu *træt suk*, så tænk på den stakkels Sydhavnsprinsesse i tårnet, hvis I hører om ledige jobs. Hvis jeg ikke er hjemme, så fang mig på Mozarts Bodega, hvor jeg med tordnende stemmeføring giver min version af ”Nina, kære Nina” igennem nikotin-tågerne… 2012 STINKER!

*bræger ”JEEEEEEEEEEG ER INGEN KRØØØØSUS I DEN STORE FLOTTE STIIIIIIIIIIIIIIIIL…” på vej ud herfra*


  • Comments(6)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post218

Top 3: Latterligheder i uge 3

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Wed, January 19, 2011 09:40:15

Min profeti om, at 2011 bliver latterlig, ser ud til at være godt i gang med at blive opfyldt! (og så kan vi så diskutere, om jeg har spåkone-evner, og bør overveje et karriereskift, eller om det er Dr. Phil’s visdomsord ”What you fear, you create”, der er gældende her… vi kan også lade vær’!)

Hvis uge 3 her er en indikator på, hvordan de kommende uger bliver, så ser det FANNERME godt ud for min forudsigelse. Måske jeg kan afløse ”John ser alt” i ugebladet Hjemmet? (Bortset fra, at jeg IKKE ønsker at se alt… som f.eks Villy Søvndal nøgen eller tv-programmer med Tina Lund, som efter eget udsagn er så heldig, stadig at have sit gode udseende… og DET er jo heldigt, når man lyder underfrankeret og højest sandsynligt lugter af hest!)

Top 3 over latterligheder i uge 3:

1) Har fundet Nutella i køkkenskabet, der er blevet for gammelt!!!

(Hvis man ikke bliver ked af det, når man læser den sætning, så er man et koldt og kynisk menneske! Det er jo ganske enkelt katastrofalt og fuldstændig UHØRT, at en sådan hændelse kan forekomme i Sydhavnspaladset, samtidig med at blomkål, broccoli og gulerødder ligger friskt og struttende og hoverende i køleskabet…)

Der bør, landet over, flages på halv resten af dagen! INTET mindre!

2) Har i morgen udsigt til IGEN at skulle ligge på en briks med 7 akupunktur-nåle i højre røvballe… og MULIGVIS et par bonus-nåle i låret også (er seriøst i tvivl om det er for at give mig følelsen tilbage i overlåret ELLER bare for at give mig følelsen af, at jeg får noget for pengene!!)

Hvorfor kan jeg ikke bare have ganske almindelige dårlige nerver på sådan et helt almindeligt overordnet generelt overført betydende plan? Hvorfor skal jeg partout have dårlige nerver i bogstaveligste forstand koncentreret i ”hvide måge”-området?? *indsæt himmelvendte øjne her*

3) Beautyboxen er blevet indlagt! *indsæt chok-musik her*

Efter i går at have hørt på øsens tørre hosten, der ikke rigtig førte til nogen form for fremdrift what so ever, måtte jeg kaste håndklædet i ringen og beklage min nød til Dansk Autohjælp.

Langhåret Ridder (Prøv at google Neil fra ”The Young Ones”, så har I ham!) med tophue og gul lastbil kom straks til undsætning, men opnåede kun at:

1. blæse 80 liter Pronto ned i motorrummet uden nogen synderlig effekt, samt

2. antænde Pronto og flambere det øverste af motoren med bemærkningen ”Nå, det KAN sgu brænde det lort! Har kun hørt om det… aldrig set det! Hahaha”

Jamen, det redder da VIRKELIG min dag (og spand), at det netop er undertegnede og min firhjulede darling, der kunne give dig denne førstegangs-oplevelse!!! *nifoldigt hurra og salut fra Batteri Sixtus til dig*

Summa Summarum:

Dansk Autohjælp viftede med hvidt viskestykke og opgav den Royale Karet som det værste fugt-tilfælde EVER (KLART at netop min slæde går over i historien, som den mest fugtige i verden!! *suk*) med bonus-bemærkningen ”Den hænger også lidt i bremsen!” (Don’t we all?”) og fem i luk måtte den bugseres på skadestuen, hvor den nu befinder sig og afventer dommen (og jeg afventer regningen… *indsæt hulk her*)

2011 bliver latterlig... trust me!

  • Comments(10)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post213

Toilet-mysteriet!

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Mon, January 10, 2011 13:26:27

Hver eneste gang jeg har stået i kø til et toilet i enten shoppingcentre, biografer eller andre offentlige steder, så har jeg aldrig nogensinde forstået, hvorfor FANDEN kvinder er så lang tid om at gå på lokum!!! Der er sgu da ikke nogle kvinder, der har så langt røv-garn, at det skal sættes op i en fletning hver gang, for ikke at sovse det til...??!

Tis/tryk, tør, get out! Altså, hvor SVÆRT er det lige?

Jeg mener… hvad helvede er der at lave alene på et ucharmerende, dårligt belyst, nasset offentligt toilet uden spejl, hvor alle kan høre alt, og som jeg tydeligvis overhovedet ikke er indviet i, siden jeg bare kan gå ind, bestråle kummen og (afhængig af, hvor stramme bukser, jeg har på den pågældende dag) komme ud max et minut senere *TADAAAAAH* klar til håndvask! Hvor lang tid kan det da TA’?????

Jeg forstår det ikke!!!

Glostrupdronningen og undertegnede stod netop og vendte emnet, mens vi stod i en konstant voksende toiletkø på Fisketorvet i lørdags, og kom måske lidt nærmere et svar, efter at det endelig var blevet vores tur til at svinge røven i sædet…so to speak!

Dronningen blev først færdig, og jeg fik så (naturligvis) hånligt, og med slet skjult sarkasme, kastet sætningen ”Jeg FORSTÅR bare ikke det kan tage så lang tid!” lige i sylten, da jeg endelig kom ud!

Men det prellede af, for jeg havde set lyset, og forstod nu, hvad ÉN af grundene kunne være, nemlig:

Jeg kunne ikke finde enden på røvrullen!!!

Så sidder man (jeg) der, foroverbøjet med sine (mine) jeans nede om anklerne, med fødderne i ballerina-position helt oppe på tåneglene, for at intet skal røre gulvet, i et lille rum, som i forvejen lugter af muggen mormor-røv, og med en hånd længere oppe i en papir-tromle, end den hånd, Ole Henriksen permanent må have siddende, for altid at se så TOP happy ud, uret tikker og man (jeg) svinger og drejer rullen mere og mere febrilsk frem og tilbage, som var man deltager i freaking Lykkehjulet med udsigt til en plaid, hvis man finder den løse ende! OG MAN KAN BAAAAARE IKKE FINDE DET SKIDE ENDESTYKKE!!!

Til sidst kradser man så i ren frustration midt på den nedre del af rullen, der er synlig, til det ligner ”Origami gone seriously wrong”, og sidder så tilbage med sønder-flænset, dårligt to-lags røvrulle-konfetti (hvilket de næste 46 kvinder så OGSÅ vil få glæde af!)

Derfor var JEG lang tid om det!!! (og det er jo selvfølgelig en HELT lovlig og legal årsag/undskyldning)

Glostrupdronningen kunne derimod berette om et toilet med vindue og tilhørende kanal-udsigt, hvilket muligvis også kunne være en mulighed ud i toiletopholds-forlængelser, midt i udtømnings-processen… men altså for fanden…

Bliv nu bare FÆRDIGE på de lokummer, Do Your Thing God Damn It, så vi andre i køen kan komme til! Det er kraftedme da ikke for SJOV, vi hænger ud dér i lokums-odør’en og inhalerer ukendte ejeres metan-siverter, og hvor det udelukkende handler om, at komme så hurtigt ud som muligt igen!

Hvorfor er vi få kvinder, der har fattet det faktum?

Og hvis der er andre mulige årsager til, at kvinder er uliiiiiiiiiiiiiiiiideligt langsomme ud i toilet-besøg, så spyt dem ud i kommentar-boksen, for jeg VED, der må være meget mere gemt og endnu usagt i denne sag!

  • Comments(9)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post210

Hips don't lie!

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Wed, January 05, 2011 12:43:26

… Ad helvedes TAK, Shakira, for at minde mig om det nu, hvor jeg netop har haft et kæmpe opgør med mine hofter, som nægtede at forholde sig i ro, da radioen spillede Dr. Hook med ”Sexy eyes”…

Hvad sker der lige??? Jeg har jo de sygeste hofter! De er sgu da gået FULDkommen i stykker! Hjælp! GØR DOG NOGET, NOGEN!!!!

Vil de gå i spagat? HA! Naaaarj nej!

Vil de se pæne ud med et bælte løst og henkastet hængende på dem? NOPE!

Kan de vrikke sexet i samarbejde med røv og stænger og give illusion af modelagtig catwalk? ØØØH Nitte her også!

Kan de betjene en hulahopring og holde den kørende i mere end 1½ sekund? NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!!!!

Men vugge og vride sig kælent og lokkende til tonerne af en 170-årig mand med klap for øjet og Crocodile Dundee-hat, DET kan de satanedme finde ud af!

Jeg vil opereres NUUUUU!!!!

  • Comments(7)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post209

2011...Hit me!

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Tue, January 04, 2011 10:27:18

Den allerførste morgen i 2011 bød på morgenvækning af herpes-feen og *voila* forkølelsessår i mundvigen og på allerførste arbejdsdag i ditto skulle jeg udsættes for så makabert fund af uidentificeret frugt-lig med blå mohair-pels i min skrivebordsskuffe, at det seriøst lignede noget, politiet skulle involveres i… Min skuffe stinker stadig her dagen derpå noget så vederstyggeligt trods fjernelse af lig og efterfølgende afvaskning, at kollegerne bærer beskyttelsesdragter med indbygget gasmaske, når de frekventerer mit kontor.

Da frugt bliver flydende i forrådnelsesprocessen, inden det tørrer HELT ind, har skuffebunden nu en permanent rand af råd, som jeg just overvejede at tegne op med hvidt rette-tape, bare for at få det til at ligne ”A real crime-scene”, inden jeg, under krydsforhør, retter en skarp arkitektlampe i krydderen på samtlige kolleger, for at finde ud af, hvem FANDEN der gemmer frugt i mine skuffer (Selvfølgelig kun for at dække over, at undertegnede ikke blot er skyldig i mord, men også i at hamstre frugt! Schhy!)

*suk* Hvor TRIST et liv har man lige, når man seriøst overvejer at lave et CSI-scenarie i bunden af en skuffe?

2011 bliver latterlig! Kan I mærke det?

*stirrer ud i luften med det samme tomme, trætte blik, jeg får, når min mor igen siger "Jamen, han ER da charmerende!!" om Hansi Hinterseer*

  • Comments(6)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post208

Top 5 over mentalt udfordrende hændelser!

svovlerierPosted by Sydhavnsprinsessen Sat, September 11, 2010 01:22:31

Som OM at min nye tilværelse uden Greven ikke føles VEL udfordrende nok i disse tider... men nej nej, det er SKVALDHYLEME ikke nok! Jeg SKAL åbenbart udfordres lidt ekstra i disse dage!!

Uanset om det er en eller anden fucking amatør-buddhist, der sidder et sted og sprayer dårlig karma og vibes ud, som landmænd spreder gylle i Sædballe og jeg tilfældigvis står kronisk liiiige i "skud-linien", ELLER det blot drejer sig om tilfældighedernes spil, så må der under alle omstændigheder godt lige skrues HULENS alvorligt ned for Happy Hour angående latterlige hændelser, jeg skal udsættes for!!!!

Måske sker det hele, for at skabe en tryg stemning for mig.... for at give mig en fornemmelse af, at AAAALT nu igen bliver som i de goooooooooode gamle dage, hvor kaos for alvor var min "partner in crime"....Altså: Et HELVEDE!!! *Indsæt dommedags-musik her* Anyway... det kommer jo jer læsere til gode, så her er:

Top 5 over 5 dages mentalt udfordrende hændelser!

1) Mandag aften kaldte min guddatter mig for "manden"!! (Måske ser jeg hende for lidt, måske er hun senil dement i en alder af 2 år, måske er det ved at være tid til at blege det overskæg igen!)


2) Tirsdag lykkedes det mig at køre for langt med bussen, og måtte gå tilbage, trods det faktum, at jeg har trykket stop og stået af ved samme stoppested i over otte år.

Måske skyldes denne fadæse, at jeg kom lidt uheldigt fra start, da jeg allerede ved påstigning brillierede med fumlende fremvisning af buskort, OG samtidig lavede det klassiske trick: at hive to tamponer med op fra dybet!

Til alt held benytter jeg p.t. nogle, der har ekstremt farverig indpakning, og som i farten (for svagtseende og...ehm...andre blinde) KUNNE forveksles med Candy-bars.
Overvejede et split-sekund at dele dem ud til de nærmeste medpassagerer, i et panisk forsøg på at sænke pinligheds-faktoren, men valgte i stedet, på den der fortrolige "det bliver mellem os"-måde, at hviske "chokolade" til buschaufføren, i en synkron kombination af et blink, et hurtigt rynk med næsen og et let "No big deal"-træk på skulderen, hvorefter jeg moste stængerne ned i tasken igen og på allerbedste mormor SLASH filer på sav-facon, nynnede, anstrengt men højlydt, ned igennem bussen, for VIRKELIG...kun at opnå en understregning af, at det IKKE var candy-bars, jeg lige havde jongleret med.

"Og Oscar'en for årets bedste overspillede rolle går til......" *Indsæt lyden af et øv-horn her*


3) Onsdag driblede jeg ned til dyrehandleren, hvor jeg blev mødt af Sydhavns-Stewart på speed, som udover sit andet fuldtidsjob (daglig indtagelse af to kasser guldøl), havde fået lov til at hjælpe lidt til i biksen, og derfor PLUDSELIG (som i VOLIA og VUPTI!) var transmogriffet om til at være katte-eksperten over alle katte-eksperter... ihvertfald i hans lille humleduftende verden!

Jeg har ikke mere end blot NETOP lokaliseret kattemads-hylden (på de knap 4 kvadratmeters butik), før hans mundtøj kørte som en Gatling-gun in action:

"ErDeUdeEllerInde ErDeLanghåredeEllerKorthårede UngeEllerGamle TykkeEllerTynde HarDeProblemerMedEndetarmen (???) SlåsDe GiverDeDenGas ØrlerDeHår DeErSguKæreDeDyr (her savnede jeg faktisk en herrebøvs! Det ville have passet RIGHT in!) JegTrorSguDuSkalVælgeDette!", hvorefter han stolt peger på en sæk (som IKKE var mig i dette tilfælde), uden at jeg rent faktisk har fået et ord indført under ord-angrebet.

Forholdsvis målløs får jeg muligvis ødelagt den (Læs: hans) gode stemning ved at pege på den ti kilos pose, jeg rent faktisk VED, jeg skal have. (og som i øvrigt havde et stort shiny-gult 100 kroners rabatmærke på...KATJIIIIIING...tillykke til miiiiiiig!) Han gav dog ikke op, og startede en ny ord-salve:

"HvordanOpbevarerDuMaden StårDetIPosenEllerIEnSpandMedLåg DetSkalVæreSpandMedLåg PosenErNogetLort SpandMedLågErDetEnesteRigtige OgSpandMedLågFølgerMedIDenneUge", for derefter at forsvinde ud bagved.

Her bed jeg mig imaginært i knoerne og tænkte "sig spand med låg en gang til og jeg skridt-prygler dig til valnødderne knækker!"

Frem kom en MONSTER-spand (MED låg), som Amin Jensen ville kunne BO i og på et nanosekund var ti kilos sækken tømt i spanden og Karsten Klaphat lignede en, der havde lyst til at råbe "TA-DAAAAAAAAAAH!", da han kiggede op, efter at have klasket låget fast.

Jeg drejede om på hælen, forholdt mig rolig og betalte, mens jeg gentagne gange beroligende sagde "numensas" indeni mig selv, for ikke at høre på hans:

"ErDeLoppeBehandlede GiverDuDemVådMad HarDuPrøvetDisse HvadMedLegetøj FiskestangHoppeboldActionMus (???) kanintunnel" (Måske mente han Canine Tunnel? Man kan ikke vide det!)

Jeg greb badekarret (med låg) og prøvede (uden overvældende succes) at løbe ud af etablissementet. Halvt ude af døren på trappen op til friheden, blev der råbt:

"HVADFORNOGETKATTEGRUSBRUGERDU? DETDERKLUMPER? VIHARKATTEGRUSMEDSMÅOGSTOREPERLER..."

Jeg fortsatte blot min flugt, og bliver nu nødt til at købe lejligheden ved siden af, for at få plads til...... FUCKING STOR SPAND MED LÅG!!!

4) Torsdag nåede jeg (som nogle af jer allerede har læst på facebook) at svovle, panikke, få hysterisk anfald, få (endnu flere) grå hår, semi-flæbe, udføre skrige-terapi, smadre en negl og næsten knække en nøgle i desperation...inden jeg opdagede, jeg ikke stod ved min egen opgang!


5) Fredag morgen blev der pakket til weekend-trip, og sad hele dagen på job og havde den der irriterende sneaky fornemmelse af at have glemt noget vigtigt (hvilket jo er en FULDkommen absurd tanke), men eftersom rejsen skulle foretages direkte fra arbejde af, var det ligesom omsonst at bruge dyrebar tid på at spekulere i det.

Glostrupdronningen fik da også trøstende meldt ud at "ligegyldigt hvad du har glemt, så kan du jo altid bare låne det af mor...." Der blev lidt stille efter den sætning, mens Miss lots-of-Brain-Capacity her grublede, hvorefter jeg dej-bleg i ansigtet hviskede "PLEASE, lad det ikke være trusser!"

WHAT A CLIFFHANGER, EY FOLKS???! :D And what a FREAKING week!!

Håber Fyn har god karma i overload til mig... Jeg trænger i DEN grad!

  • Comments(7)//blog.sydhavnsprinsessen.dk/#post207
Next »